SJMUSICALS – Broadway Magi i Sønderjylland
Sønderborg Sommer Revy Show indgår partnerskab med LION Entertainment – lancerer SJMUSICALS – Sønderjyllands Musicals. De største musicals finder vej til Sønderjylland, når en ny stærk alliance bringer Broadway-stemning til Skansen i Sønderborg.
Sønderborg Sommer Revy Show, ejet af Kim og Jeff Schjerlund, har indgået et strategisk partnerskab med Danmarks største musicalproducent, LION Entertainment. Sammen lancerer de SJMUSICALS – Sønderjyllands Musicals, der fremover vil bringe nogle af de største musicalopsætninger til landsdelen.
Kim og Jeff Schjerlund er begge uddannet indenfor musical og arbejder fortsat som instruktør og koreograf på landets største opsætninger – senest LION Entertainments succesfulde udgave af Beauty and the Beast. Med SJMUSICALS bliver det nu også sønderjydernes tur til at opleve de største forestillinger helt tæt på.
Billetterne sælges af LION Entertainment, cvr. nr. 40964274